Rejsedagbog – Dag 4: Tromsø og Ånderdal nationalpark

Wuuuhuuuu endeligt kom vi til Tromsø. Men først, lidt om det sidste stykke dertil.

Telefonen ringede klokken 06, vi havde sovet i bilen fordi vi kørte til klokken 02. Som tidligere nævnt bliver det jo ikke længere mørkt, så vi besluttede os for at køre så langt vi kunne overkomme og så overnatte i bilen. Da telefonen vækkede mig spiste jeg en hurtig morgenmad, bestående af havregryn med nødder og crüsli, som jeg havde forbedret hjemmefra. Der skulle bare tilsættes lidt vand. Slet ikke en dårlig morgen mad taget i betragtning af at jeg spiste den ud af en frysepose. Da jeg havde spist tændte jeg bilen og vi begyndte at kører videre. Oliver blev under soveposen på passagersædet og fik lidt mere hvile. Efter cirka en times kørsel skulle vi med en lille færge på en 25 minutters tur igennem fjordene. Så langt nord på som vi er, er landstykkerne meget opbrudt af fjordene så ind i mellem skal man på en færgetur for at komme videre, det skulle vi nu. Færgen kostede 90 NOK for 2, så det var ikke så slemt. Igen en masse flot natur på ruten som selvfølgelig blev dokumenteret

Efter færgen fortsatte vi i små 4.5 timer og nåede endeligt frem til Tromsø! Byen Tromsø er beliggende på en stor ø og er forbundet med resten af landskabet med 3 store broer.

Tromsø by er enligt en del større og mere moderne end forventet. De fleste af de større nordlige byer vi er kørt igennem, har nærmere været en samling af nogle huse og lidt industri ved vandet, men ikke hvad vi betragter som en “rigtig” stor by. I Tromsø gik vi en tur rundt i byen, bland andet ned gennem byens gågade som enligt var meget hyggelig, lidt julekaldender, nisseby stemning, jeg ved ikke helt, hvorfor, for der var både en BurgerKing, Intersport og Skoringen. Byens bygninger består mest af “højhuse” (samme højde som i Odense) i meget moderne stil. Byens busstation, var kombineret med færgeterminale og turistcenter og er en meget flot bygning der skråner op så man kan gå op og se ud over fjorden. I havnen var et stort krydstogtsskib tøjret ved kajen. Vi så også en katolsk kirke, en protestantisk kirke og meget andet i byens centrum. Byen er selvfølgelig større end kun centrum som vi befandt os i og udgøre enligt hele øen, hvor bebyggelsen er meget som man forstiller sig et traditionelt norsk hus er (rødt og bygget af træ 🙂 )

Efter at havde spadseret rundt i centrum et stykke tid, købte vi billetter til et sted der hedder Polaria. Polaria er lidt som vores den blå planet, hvor de viser en masse om Norges dyreliv, natur, Svalbard og selvfølgelig en masse om nordlys. I Polaria var også en masse dyr i form af forskellige arter af sæler der lever i og omkring Norge samt andet godt fra havet omkring Norge. Der var også en stor sektion der forklarede omkring de konsekvenser den globale opvarming har på naturen og dyrelivet, med særlig fokus på Svalbard og isbjørnen.

Efter et par timer sagde vi farvel til Tromsø og satte kursen mod Ånderdal nationalpark. I parken er der en offentlig hytte som man kan overnatte i, her har vi tænkt os at bruge et par dage på at få slappet af og hvilet ud. Hytten ligger 7 km fra parkeringspladsen, så vi pakkede rygsækkene til randen og begyndte vandreturen. Igen igen igen, en virkelig flot natur, og virkelig god rute der nogle stedet var belagt med bjælker til at gå på, og sten stier op og ned af bjergene.

Langs ruten var en del bålsteder med tilhørende brændeskur fyldt med tørt brænde! Således ankom vi efter 7 hårde og våde km til “vores” lille hytte. Den kommer der en mere detaljeret beskrivelse af i morgen. Spoiler, den er virkelig fed hytten!

Det er min hensigt når jeg kommer hjem at oprette et billedegalleri med alle de billeder vi har taget på turen, så I kan få yderligere indblik i den skønne natur og vores rejse. Hvis altså dette kan lade sig gøre (Far???)