Rejsedagbog – Dag 12: Riverrafting i Mandalselva
Idag skal vi riverrafte. Vi har overnattet hos Adventure Norway som er dem vi skal ud med. Alene er vi dog ikke, da en tysk familie på 5 og en dansk familie, også på 5, ligeledes skal rafte.
Turen startede kl. 11 med en kort velkomst og introduktion af vores guides. Så var det ind og klæde om. Vi får en våddragt, en regnjakke, en redningsvest og en hjelm.
Efter omklædningen skulle vi køre i 10 min ned af floden, til hvor vi skal starte. Floden vi skal ud på hedder Mandalselva, efter den by, Mandal, der ligger for enden af den. Efter lidt kørsel, løftede vi vores rafts det sidste stykke ned til floden. Vi blev inddelt i to hold, den dansk familie sammen og Oliver og jeg med den tyske. Således inddelt i teams, fik vi en kort sikkerhedsinstruks såsom, hvordan man forholder sig hvis man falder i vandet samt hvordan man kommer op i raften igen.
Herefter lærte vi nogle få kommandoer som bruges til at styre raften, disse var: Forward, ro fremad. Backwards, ro baglæns. Stop, stop med at ro. Down, hurtigt ned i raften og hold fast, når man ror sidder man nemlig på kanten af raften. Up, op og sidde på kanten igen. Sidste kommando var, attack, med denne skulle vi sprøjte så meget vand på det andet team som muligt.
Så skulle vi fordeles i båden. Siden Oliver og jeg kender hinanden godt, mente vores guide at vi ville være gode i fronten. Man skal nemlig kunne ro i takt og være motor oppe foran. Vores guide mente at vores sammenarbejde ville være godt til det. De resterende skulle så ro i vores tempo og takt bag os mens guiden sad helt bagerst og styrede bådens retning. Vi smed vores raft i vandet, øvede vores kommandoer et par gange, og startede så med at angribe det andet hold. Så var alle våde fra starten og våddragten kunne begynde at varme vandet i den op.
Turen ned at floden tog lidt under 2 timer, og er på niveau 2-3 ud af 6. Altså ikke nogen virkelig vild tur men en god nybegynder tur. Vi havde faktisk heller ikke så høje forventninger. Undervejs på turen var der nogle steder der var vildere end andre, og enkelte hvor raften næsten blev fuldstændig fyldt med vand. På et dybt stykke fik vi også lov til selv at hoppe i og flyde med strømmen lidt. Vandet var faktisk ikke så koldt, det varmede også at ro. Ellers legede vi nogle lege undervejs. For eksempel en hvor man skulle, med ryggen nedad, bøje sig bagover og uden at holde fast dyppe hovedet under vand for så at rejse sig op igen og ryste vandet på de andre. Vi lavede også en del samarbejdsøvelser, fik raften til at snurre hurtigt rundt om sig selv, angreb den anden raft og meget mere. Alt i alt en rigtig sjov tur, og sjovere end vi havde forventet. Så er vi klar til at prøve en vildere flod næste gang.
Adventure Norway havde selv en kameramand med der tog en masse billeder af os undervejs. Som det står lige nu er disse dog for “store” til at kunne indlæse her, så indtil jeg lige får ordnet det må i tænke jer til billeder. Desværre :/.
Efter rafting sagde vi pænt farvel, vores guide roste Oliver og jegs ro evner og tog afsked med en highfive. Derfra kørte vi en lille time til Kristiansand. Her har vi booket et billigt værelse som vi sover i, i nat.
Eftermiddagen bruge vi på at se det sidste af dagens Tour de france etape. Vi så selvfølgelig også byen og omegn. Kristiansand har en forholdsvis stor gågade (største vi har set indtil videre), et rigtig flot rådhus, og en kæmpe havnefront.
Vi var også ude på en ø der ligger i tilknytning til centrum. På øen er en masse tidligere militærinstallationer fra forskellige tider, helt tilbage til 1807, hvor det første sø-batteri blev bygget der. Siden er der blevet bygget en masse andre installationer, såsom en barak, flere batterier, en radiostation og mere. Kristiansand er den første by der har føltes som en storby og der var fyldt med mennesker, trods den tomme gågade på billedet.
Til aftensmad havde vi lyst til en pizza, så det bestilte vi. Pizzamanden havde dog misforstået vores ordre og havde lavet to familiepizzaer til os, i stedet for to normale. Vi fik dem dog til den pris vi havde bestilt, og så kunne vi ellers give os i kast med at prøve at spise en familiepizza hver. Vi nød vores mad på en bænk nede ved havnen og kæmpede en brag kamp for ikke at skulle smide noget ud. Tilsidst måtte vi desværre se os besejret og levne lidt rester.
Imorgen har vi en halv dag tilbage, inden vi tager færgen hjem mod Danmark. Trods at vi har haft en fantastisk tur, begynder hjemveen så småt at vise sig, og vi glæder os til at komme hjem. Det er som det skal være.
Forresten fik jeg på magisk vis forbindelse på telefonen igen igår, så alt er godt på den front.
Det har været utroligt spændende at følge jeres tur.
Tak Anders fordi du ville give dig tid til at følge med i jeres tur.
Det har været en fornøjelse ❤️😘
Lyder som en fin tur. Går ud fra, at vi godt kan sige velkommen hjem nu.