Jeg har fået mange spørgsmål om, hvad det enligt er at jeg skal lave heroppe i Grønland. Et spørgsmål jeg heller ikke helt selv kendte svaret til, men det er jeg blevet meget klogere på nu. For helt at kunne forstå det, kræver det lidt baggrundsviden. 

I 2019 indgik den daværende regering og en del andre danske partier, en aftale om at styrke Forsvarets kapaciteter i Arktisk og Nordatlanten. Rammeaftalen hedder Arktisk Kapacitetspakke og drejer sig helt konkret om at styrke Danmarks, Grønlands samt Færøernes mulighed for overvåge området omkring Arktisk. Indsatsen sker i dialog og samarbejde med USA og andre nære allierede arktiske kyststater, og med forankring i NATO. Det skal blandt andet ske via øget radarovervågning, satellitovervågning og langtrækkende droner. Den afdeling af Forsvaret der agere, og råder over Arktisk, hedder Arktisk Kommando og det er her, at jeg er blevet ansat. Arktisk Kommando, forkortet AKO, er en værnsfælles myndighed i Forsvaret og råder derfor over kapaciteter fra Forsvarets 3 værn, Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. Det er derfor AKO der råder over de af Søværnets skibe der i perioder sejler rundt heroppe. Ligesom de råder over et af flyvevåbnets Challenger fly som også er heroppe 6 dage om ugen. Skibene sejler rundt langs Grønlands og Færøernes kyst og patruljer, men løser også en SAR opgave. SAR står for Search and Rescue, og betyder at skibene kan blive kaldt til undsætning for at redde forliste skibe eller fly. Det sker tit. Denne opgave løser Flyvevåbnets Challenger fly også. Opgaven løses i tæt sammenarbejde med Air Greenland som har 2 SAR helikoptere. Challenger flyet og den ene SAR helikopter bor her i Kangerlussuaq godt 500m fra, hvor vi bor. Skibene og flyene fra Forsvaret løser også en masse andre opgaver, men dette er en af de opgaver der løses i sammenarbejde med AKO og når de er i Arktisk er det AKO der indsætter dem. AKO har selvfølgelig også de mere kendte folk fra Slædepatruljen Sirius, som vi låner af Jægerkorpset, som de enligt hører under. De holder til, og laver suverænitetshævdelse, overvågning, krysttogtsinspektioner og meget mere, i national parken i det enormt øde nord nordøst Grønland. AKOs hovedkvarter er placeret i Nuuk der er Grønlands hovedstad. I AKOs hovedkvarter i Nuuk arbejder der godt 60 personer fordelt ud i lidt forskellige bygninger. 

Arktisk Kommando er, groft opstillet, organiseret i 9 afdelinger, J1-J9. Hver har de deres eget arbejdsområde de står for, J1 værende administrationen, J2 efterretninger, J3 operationer og så videre. Denne struktur er fælles for hele Forsvaret. Jeg er ansat i J5, som er planlægningsafdelingen. Her er vi cirka 15 ansatte, hvilket er meget i forhold til de andre afdelinger. Vi er mange forskellige i afdelingen, alt lige fra en major, et par fuldmægtige og en masse ind i mellem. Både militært ansatte med rang, og civilt ansatte uden. Da J5 er planlægningsafdelingen er det her at arbejdet med at implementere Arktisk Kapacitetspakke finder sted. Derfor laver vi meget forskelligt internt i afdelingen og er også separeret geografisk idet, vi har 3 ansatte der bor og arbejder i hovedkvarteret i Nuuk, mig i Kangerlussuaq og så har vi en håndfuld der arbejder fra Kastellet i København. 

Det er dog ikke noget af ovennævnte jeg arbejder med. I Arktisk Kapacitetspakke er der et bilag 2 som bestemmer at der skulle laves en ny forsvarsuddannelse i Grønland som skulle have til formål at styrke hele rigsfællesskabet, men i særdeleshed det Grønlandske beredskab. Denne uddannelse hedder Arktisk Basisudannelse, ABU, og er startet med første hold i Maj. Det er også her at Benedikte er ansat som instruktør for de 22 elever der startede på uddannelsen. I ABU er de 10 ansatte som står for den daglige drift og undervisning af eleverne. ABU er blevet lavet fra bunden af en projektorganisation fra J5 og det er her at jeg hører til. Jeg er blevet ansat i projektorganisationen der står for ABU. ABU projektet har været undervejs i godt 3 år og er altså officielt startet i Maj. Dog er projektet langt fra færdigt og der er stadig en masse der skal planlægges omkring uddannelsen. ABU uddannelsen består af en 6 måneders basisuddannelse, hvor eleverne gennemgår en tilpasset værnepligt med samme fag som vi har i værnepligten i DK. Ydermere, har de også undervisning med det Grønlandske beredskab (brandvæsen) og gennemgår en grundlæggende uddannelse i indsats, samt et uges uddannelse med politiet og lidt andet. Efter de 6 måneder har eleverne valget mellem at stoppe og have gennemført deres ABU eller de kan fortsætte i et perspektiveringsforløb på yderligere 6 måneder. Dette er dog frivilligt. I perspektiveringsforløbet får de yderligere uddannelse med beredskabet og bliver uddannet som brændmænd, de gennemgår en masse uddannelse med det danske Søværn og kommer ud at sejle på danske skibe, de får grønlandsk kørekort, erhvervsduelighedsbevis så de må sejle speedbåd med op til 12 personer. Dette er attraktivt for et potentielt arbejde i turistbranchen. De får også en helt masse mere uddannelse og kan vælge forskellige spor alt efter hvilke interesser de har. Når de er færdige har de fået en masse kompetencer som gør dem i stand til at få arbejde inden for det grønlandske beredskab, politiet i Grønland, Forsvaret, turistbranchen samt mange andre stedet. Det generelle mål for det hele er at styrke Grønland og det grønlandske beredskab i byerne og bygderne samt at give de unge gode fremtidsmuligheder. 

Mit arbejde er meget differentierende men bygger alt sammen på ovennævnte. I projektorganisationen er vi 3 medarbejdere som planlægger de forskellige aspekter af uddannelsen og i større grad perspektiveringsforløbet, der starter 1. november. Mine arbejdsdage er derfor meget forskellige. I Kangerlussuaq, hvor ABU er placeret, er vi i gang med renovering af en masse bygninger som uddannelsen bruger. Dette er jeg blandt andet med at til koordinere sammen med Forsvarets ejendomsstyrelse. Jeg hjælper med koordination og planlægning af uddannelse fra eksterne parter som for eksempel politiet der har afholdt undervisning i uge 34 eller det grønlandske røde kors som kommer i uge 38. Der er mange andre end bare de ansatte instruktører fra Forsvaret der afholder undervisning og det kræver en masse koordinering. Søværnet, beredskabet, politiet, grønlandsk røde kors, AKO, SAR fra air greenland for at nævne nogle. Ydermere hjælper jeg også ABU med uddannelsesstøtte når de har behov for dette. Det hele er stadig meget nyt for mig og jeg er med til mange møde bare for at lytte, så jeg kan få en forståelse for hvordan det hele fungere. Mine 2 kollegaer i projektorganisationen har været ansat her i 1.5 år og har brug hele den tid på planlægningen, så der er også meget der allerede er planlagt og sat i gang. Det er noget jeg også skal sættes ind i. Der er altså rigtig mange forskellige aspekter af jobbet, hvilket også er, hvorfor det er en smule svært at sige, hvad det er jeg enligt laver. Jeg har dog fået ansvaret for renoveringen da denne finder sted i Kangerlussuaq og det er her jeg er til dagligt. Mine andre kollegaer i J5 arbejder enten i Nuuk eller på kastellet i København, så det er meget praktisk at jeg står for det arbejde der finder sted her i bygden.  

Jeg rejser også en del. I den lille måned jeg har været ansat, har jeg været 3 dage i Nuuk, 2 dage i Sisimiut, 5 dage i København. 10 rejsedage på 1 måned. I uge 36 skal jeg 5 dage til Nuuk og så er uddannelseskaravanen lige om hjørnet i ugerne 43-45, hvor jeg er på rejse i 3 uger startende i Qaqortoq og sluttende i Ilulissat. En tur fra noget af det sydligste på vest kysten og højt op mod nord igennem Nuuk, Sisimiut, og Aasiaat. Formålet med turen er at afprøve grønlandske unge der kunne tænke sig at søge ind på hold 2 af Arktisk Basisuddannelse. Turen tager jeg sammen med 6 andre, 3 fra Forsvarets personalestyrelse, 1 læge, 1 sygeplejerske og en oversætter fra AKO. Uddannelseskaravanen er arrangeret af Grønlands Selvstyre  i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne GUX og Majoriaq. Det fungere som en uddannelsesmesse, hvor mange forskellige virksomheder kommer for at præsentere sig selv for de unge grønlandske studerende. Jeg kommer altså vidt omkring og er selvudsagt ikke så stolt af mit CO2 aftryk. 

Der er nok at se til, men det er dejligt. Det er også dejligt, og måske en lille smule skræmmende, at skulle arbejde med noget helt andet, på et helt andet niveau end jeg før har prøvet. Der er virkelig mange politiske interesser i hele ABU projektet og der er konstant politikkere og højtstående folk fra Forsvaret på besøg for at se hvordan det hele forløber sig. Indtil videre er det en kæmpe success. I Kangerlussuaq er vi omkring 15 fra Forsvaret, dog ansat i forskellige afdelinger. Men vi hygger os sammen og har fredags hygge hver fredag, hvor pårørende også er inviteret. Benediktes chef har 4 piger i alderen 2-11 som bager kager og sørger for forskellige leje, det er rigtig hyggeligt. Benedikte og jeg nyder at være rigtig sammen igen og have en dagligdag med hinanden. Ihverfald når jeg er hjemme. Så for nu er alt godt i Grønland. 

Takuss