Maroon 5 koncert i aften

Maroon 5 koncert i aften!!!

Lørdag d. 28 marts.

Så blev det endelig d. 28 marts. Hele ugen har jeg lyttet til Maroon 5 playlister non stop, så jeg er helt klar til at kunne skråle med i aften! Det er sjovt, fordi jeg har opdaget en hel masse sange som jeg ikke vidste var Maroon 5 og en masse sange jeg rigtig godt kan lide. Det er bl.a. sange som: “Harder to Breathe”,  “Wake Up Call”, “Daylight”, “Makes Me Wonder”, “She Will Be Loved”, “This Love” og “Stereo Hearts” fra nogle af deres tidligere albums. Jeg kendte godt sangene for forhånd, men jeg havde aldrig tænkt over at det var Maroon 5.

I går kom Alexandra (Alexandra er fra Østrig og hende jeg skal til koncert med) og hentede mig efter arbejde, hvorefter vi kørte ned til New Market Street (som er den største gade med butikker, cafeer osv. her i Ballard) og spiste aftensmad på en italiensk restaurant. Det var super hyggeligt.

I tirsdags var vi ude og shoppe hele formiddagen, fordi vi begge godt kunne tænke os noget nyt tøj at tage på til koncerten. En au pairs tøj til hverdag kan bedst beskrives med ordene: “praktisk” og “gammelt” og noget som børnene kan svine til. Derfor er det helt rart at have en lejlighed til at gøre lidt ud af sig selv. Jeg fik købt en ny trøje og halskæde, jeg har tænkt mig at tage på i aften.

I dag kommer Alexandra og henter mig ved en 1 tiden, hvor vi vil køre ud og købe ind først og så bagefter hjem til hende. Hjemme hos hende har vi tænkt os at gøre os klar sammen og hygge os med at lave noget aftensmad inden vi tager afsted.

Louise 🙂

 

Nedtællings app på min telefon