Louises største bedrift til dato!

Fredags tilbud hos Menchies

Fredag d. 1 maj 2015:

Hver fredag har vores yndlings frossen yoghurtisbutik Menchies et tilbud, der går ud på, at man kan fylde så meget yoghurt i et bæger man vil for 5 dollars. Louise mester udi at fylde bægeret taktisk så der kan være mest muligt. Bl.a. bliver der brugt vafler langs siden for at gøre kanten højere. Sidste fredag præsterede Louise at lave, den nok hidtil største, yoghurtis! Det gik kun lige, for yoghurten begyndte at smelte og løbe ned af siderne da vi stod i kø og ventede ved kassen. Louise har givet mig indsigt i lidt af hendes taktik, som bl.a. går ud på at komme chokoladesovs og forskellige chokoladestykker i bunden, så isen kan smelte og løbe ned og mellem hullerne, så man ikke spilder pladsen ved at have luft mellem chokoladestykkerne. Den var så stor at selv Louise måtte se sig besejret og yoghurten og opgive at spise det hele. Det er første gang det er sket 😀 Hver gang vi er ved at være færdige med issen har jeg næsten halsbrænd af alt den lækre chokoladeis og diverse chokolade toppings og vi lover altid hinanden at næste gang tager vi kun sorbetis, men når vi så står over for at skulle vælge næste gang frister de forskellige yoghurter med chokoladesmag altid. Sidste gang gav vi hånd på at vi ikke ville tage chokoladeyoghurt næsten gang, men nu har vi lige set at de har fået en youghurt med Nutellasmag, så nu må vi se, hvordan det går! 😀

 

Louise

IMG_3113

Louise viser stolt sit mesterværk frem!

IMG_3115

Close-up af isen.

IMG_3116

Min noget mindre is – som jeg heller ikke kunne spise op.