Lidt dansk julehygge

Dansk julehygge i weekenden

Fredag d. 5. til søndag d. 7 december

Hver weekend, fra sidste weekend af og hele vintersæsonen tager min familie op i deres skihytte. Jeg blev dog hjemme den her weekend, fordi jeg skulle til et au pair møde om søndagen. Mere om det senere. Fredag efter arbejde cyklede jeg hjem til Louise, hvor vi startede med at se dagens afsnit af julekalenderen på Dr. Efter vi havde set afsnittet, gik vi ned og fik frossen yoghurt. Vi havde nemlig snakket om, at vi ville have frossen yoghurt hele sidste weekend, men vi nåede det aldrig, fordi butikken var lukket pga. Thanksgiving. Derfor var det en hastesag.Vi led nemlig at svære abstinenser efter ikke at have fået frossen yoghurt i flere måneder! Fordi vi altid får lidt dårlig samvittighed, over alle de kalorier vi spiser, når vi får frossen yoghurt (der er nemlig tilbud i butikken hver fredag, hvor man kan fylde et bæger, så meget man vil får 5 dollars  – så vi holder os ikke tilbage) gik vi hele vejen rundt om Greenlake (som er en stor sø der er tæt på Louise) for i det mindste at få forbrændt lidt af yoghurten. Vi gik i ca.  8 km. Da vi kom hjem til Louise igen med trætte ben og fyldte maver, satte vi os til at se Pretty Little Liars ( en tv-serie vi er begyndt at se for nogle måneder siden) på Thao og Roberts (Louises værtsforældre) store TV i stuen.

Lørdag morgen cyklede jeg hjem fra Louise, fordi jeg skulle passe kat og ordne nogle forskellige ting, mens Louise skulle fælde juletræ med sin familie. Jeg fik bl.a. købt ind til at kunne lave finskbrød, som jeg har fået mormors opskrift på, men i opskriften stod der ikke, hvor mange grader kagerne skulle bages ved, eller hvor meget sukker der skulle i, og da jeg ikke er en ekspert bager som mormor ventede jeg med at bage finskbrød og bagte i stedet for rugbrød. Lørdag cyklede jeg også ned og købte ind i en bestemt butik mig og Louise har fundet ud af sælger æbleskriver på frost! Her kalder de dem “danske pandekager”, hvilket jeg ikke synes man kan kalde dem, da vores pandekager hverken har samme facon eller smag. Desuden skrev de også bag på posen, at det er noget danskere spiser til morgenmad, hvilket jeg heller ikke helt synes passer. Men på trods af det smagte de lige præcist som æbleskriver skal smage! Æbleskriver er en af mine yndlingsting ved julen, eller faktisk ved hele året, da jeg ikke kun nøjes med at spise dem ved juletid. Jeg elsker endda at spise dem frosne! Da Louise kom tændte vi mit danske kalenderlys, lavede varm kakao og æbleskriver og satte DRs julekalender over. Der var dømt rigtig dansk julehygge!

Søndag skulle jeg så til au pair møde. Jeg blev hentet af en østrigsk au pair Alexandra og en tysk au pair Helene. Sammen kørte vi lidt tidligere ud til shoppingcentret for at få købt lidt julegaver og nogle forskellige andre ting inden mødet startede. Au pair møder er obligatoriske og vi har et hver måned. Til au pair mødernes mødes vi med de andre piger fra min gruppe og 2 andre grupper fra Ballard (det område af Seattle jeg bor i) og vores LCCs (som vores kontakt personer kaldes – står for “local childcare coordinator”). Vi laver forskellige ting til de forskellige møder og denne her gang havde en fransk au pair Lola bestemt at vi skulle være frivillige i en gaveindpakningsbod i et storcenter tæt på. Hun bestemte, fordi hun skal hjem i januar og det derfor var hendes sidste møde. Jeg pakkede hele 1 gave ind på 2 timer og shoppingcenteret var ikke særlig travlt. Grunden til det var, at der blev spillet en Seahawks kamp (Seattles football team som er regerende NFL mestre) og så er de fleste folk i Seattle enten ude at se kampen, eller sidder derhjemme foran tv’et og ser den. Men der var en sød dame vi pakkede nogle gaver ind for der donerede 100 dollars og lidt penge fik vi da skrabet sammen. Alt i alt var det en rigtig god, men som sædvaneligt, alt for kort weekend.

 

Louise 🙂

IMG_1377.JPG

Et af de mange huse med julelys jeg mødte på min cykeltur til Louise

IMG_1375.JPG

I fredags bagte mig og Nicola trylledejs juletræspynt!

IMG_1379.JPG

Lang om længe fik vi frossen yoghurt igen! Jay!

IMG_1378.JPG

Selvom det ligner, at jeg kun har topping er der altså frossen yoghurt et sted dernede også.

IMG_1385.JPG

Kalenderlys, æbleskriver, varm kakao, Louise og julekalender!

IMG_1381.JPG

Der er kommet julelys op langs New Market st. (en gade med butikker tæt på mig)

IMG_1382.JPG

New Market street.

IMG_1387.JPG

IMG_1391.JPG

Det tætteste på en adventskrans jeg kommer i år.