Julehjerter
Julen nærmer sig
Tirsdag d. 25 november 2014
Min dag i dag har været rigtig let. Jeg vågnede op til en SMS kl. 6 fra Karen om at hun ville arbejde hjemmefra i dag, så hun ville vække Nicola og gøre hende klar til skolen. Derfor sov jeg dejligt længe til kl. 9! Normalt er mit skema at jeg står op kl. 6 og sørger for Nicola får tøj på og er klar til at spise morgenmad, som Herb laver. Herb kører Nicola i skole kl. 8 og så har jeg fri fra kl. 8 til kl. 12. Det er nogle timer jeg nyder rigtig meget, bare at være alene hjemme og have huset for mig selv. Normalt plejer jeg at have en hel masse at lave i de timer, som vaske tøj/sengetøj, løbe/ tage i fitness center, Skype med forskellige folk, spise morgen mad, skrive blog indlæg, ordne mine billeder (som jeg altid er flere måneder bag ud med at få lagt over!) og undersøge forskellige ting til de rejser jeg har planlagt (lige nu er jeg ved at arrangerer min tur til New York sammen med min mor).
I dag fik jeg løbet og skypet med Line, hvilken var rigtig dejligt for jeg har ikke fået skypet med hende i over 1 måned, da jeg ikke har været hjemme. Jeg kan ikke huske sidste gang der er gået mere end 2 dage siden vi har skrevet eller snakket sammen!
Her til eftermiddag har Nicola og jeg hygget os med at lave julehjerter – Karen havde sørget for snacks, te og julemusik. En anden dag har jeg planer om at vi skal give os i kast med at lave kravlenisser også! Så vidt jeg kan forstå kender de ikke til nogen af delene herovre. Efter at have bagt julekager med Louises familie i søndags og se en masse huse begynde at blive pyntet op med lyskæder og juleting kan man mærke at decembermåned er ved at nærme sig. Butikkerne har dog været helt klar på jul lige siden september måned. December bliver en god måned med bl.a. Nicolas fødselsdag d. 14 ( hvilket er en kææmpe begivenhed for en 5 årig pige!), tur til New York, hvor min mor kommer!!!!!, en masse julehygge, juletræsfældning nu på fredag og forhåbentligt en masse ski. Men først skal vi lige have Thanksgiving og Black Friday overstået som er henholdsvist torsdag og fredag i denne her uge.
Louise 🙂
Jeg må sige i er aktive , og nogle rigtig flotte jule hjerter. Jule koncerten gad jeg nok høre , det har nok været en ” fryd” for øret. Hos mig er lys kæden hængt på træet med paradis æble æbler. Klejner bager din mor og jeg torsdag . I går fik jeg købt en del julegaver , så Ja her er vi også i gang så småt.Mor tager en skabe julekalender med over tid dig, så håber jeg du vinder millionen. Stort knus mormor