Første måned i 2015 er forbi

 

Nu er januar snart forbi:

Fredag d. 30. januar

Nu er det snart tid til at vende første side på min fine kalender, jeg fik af mor, far og Anders i julegave. Jeg synes, ofte januar er en måned, der går virkelig langsomt! Og i år har ikke været nogen undtagelse. Måske er det fordi, der har været så meget stress og jag i december med forskellige julearrangementer og nytår, at det føles som om januar er stille og lang? I år er det heller ikke blevet bedre af, at jeg hele måneden egentligt bare ville have at januar skulle være forbi, så jeg var det stykke tættere på marts (hvor min far kommer på besøg). Og lægger man derudover gråt og trist vejr oven i, så ender man med en megen langtrukken måned. Nu nærmer vi os 1. februar, og når jeg ser tilbage på januar måned, er der egentligt sket ret meget.

Januar har budt på:

Nytår i Vancouver:
Louise og jeg fejrede nytår i Vancouver og tilbragte også årets to første dage i byen. Vancouver mindede mig rigtig meget om Danmark og Europa, og jeg kunne rigtig godt tænkte mig at komme tilbage dertil. Et indlæg er på vej med billeder og mere fra vores tur til Vancouver.

En masse ski + og weekender i skihytten:
Hele vinteren kører min familie til deres skihytte fredag aften efter arbejde og bliver der indtil søndag aften. Jeg har været med i skihytten de fleste weekender i januar og har fået stået en masse på ski. Januar blev også måneden, hvor jeg endelig fik besejret pisterne “Pro Course” og “Lucky Shot” efter at måtte ski sidelæns “sideslippe (ENG.) ” ned de første to gange jeg prøvede. Jeg synes ikke, jeg er blevet så meget bedre som jeg godt kunne tænke mig, men det har været rigtig fedt at kunne ski hver weekend.

Weekend med veninderne:
Fordi jeg har været nede i skihytten hver weekend, har jeg savnet lidt bare at holde weekend med mine veninder.  Sidste weekend var vejret på Crystal Mountain (som er det bjerg vi skier på) så dårligt at min familie blev hjemme, hvilket betød at jeg kunne holde weekend sammen med mine veninder uden at skulle gå glip af at kunne stå på ski. Det var super fedt, og lige hvad jeg trængte til! Jeg nød min weekend rigtig meget og fik også mere energi til at begynde på en ny uge mandag morgen. Mere om min weekend i et andet indlæg.

Masser af play dates:
Januar har også budt på masser af play dates for Nicola. Blandt andet med hendes børnehavevenner Jack, Hatley, Elijah, Jasper og Margot. Det har betydet, at jeg har haft nogle nemme dage, hvor jeg først har hentet hende hos legekammaraterne kl.16 i stedet for at hente hende fra skole kl. 13. De dage, hvor hun ikke har haft legeaftaler har vi fået til at gå med bl.a. gymnastik hver tirsdag, tage i akvariet, på “the Museum of Flight”, forskellige parker og legepladser. Og ikke mindst med at stå på skøjter! Jeg har stået på skøjter hele 4 gange i januar og også en masse i december.

6 måneder i Seattle:
Januar var også måneden, hvor jeg har været her i et halvt år. D. 20. januar var det præcist et halvt år siden jeg tog afsted fra Danmark. Det fejrede Louise og jeg med morgenmad fra den danske bager og Cheesecake fra The Cheesecake Factory om søndagen.

Girls Can Do reklame film:
Fredag d. 9. januar var jeg med i en reklamefilm for Karens “non profit” organisation “Girls Can Do”. Filmen blev optaget i et studie hos en af de største tv kanaler i Seattle. Jeg var i studiet med 6 andre piger/ damer, der skulle være med i reklamen. Vi fik først taget et nærbillede, hver i sær med et skilt med teksten “I am a… (indsæt jobbeskrivelse – f.eks. nyhedsvært)” eller “I am a future… (indsæt jobbeskrivelse). Bagefter skulle vi vær i sæt holde vores skilt op foran kameraet og sige vores replik et par gange, indtil klippet var i kassen. Det hele blev filmet på en green screen, så der kunne indsættes en anden baggrund i selve reklamefilmen. Det var en rigtig sjov oplevelse. Reklamen er blevet lavet i både en kort og en lang udgave, hvor jeg er så heldig at være med i begge versioner. Reklamen er blevet vist på tv en masse gange allerede.

Girls nights:

I januar har Nicola og jeg haft en del pigeaftener, fordi Karen og Herb har skulle noget til sent om aftenen. Når vi holder pigeaften laver Nicola og jeg mad sammen og ser film mens vi spiser. Lige for tiden er Nicolas helt store favorit teriyaki kylling, så det har vi fået en masse gange.

Nu er siden på kalenderen blevet vendt. Februar kommer bl.a. til at byde på Super Bowl d. 1. februar, Karens store Girls Can Do event d. 7. februar, ferie i Mexico fra den. 21. – 28 februar, Nicolas vinterferie og planlægning af Louise og min roadtrip på tværs af USA til sommer, som vi er gået i gang med at planlægge.

🙂

 

IMG_2237

Den grønne baggrund vi blev filmen foran. Og de overraskende skarpe studielys!

IMG_2247

En af vores pigeaftener

IMG_2263

En fredag, hvor jeg passede Nicola i hytten lavede vi et kagehus.

 

 

 

 

(null)

I biografen med Alexandra

 

(null)

(null)

Yikes! Føj. Baconmayonaise.

 

(null)

Aftensmad til vores girls night,.

 

(null)

Januar måned på min kalender.

 

(null)

Nicola og jeg gjorde os klar til at støtte Seahawks til superbowl ved at lakere vores negle Seahawks farver.

 

(null)

Februar

 

(null)

Nicola lakerer mine negle (og tæer!)

 

(null)

Mig og Nicola gik langs Greenlake da en ørn pludseligt landede i et træ foran os.

 

(null)

Selv fiskene i akvariet holder med Seahaws! Go Hawks!