Skribenterne har over de sidste par dage overladt sig fuldstændig til den Balinesiske sjælero og det medfølgende livs tempo. Førnævnte har derfor holdt et par dages ferie fra skriveriet.

Men ak, som den Balinesiske landmand der må tilbage til ris marken for at passe og pleje den, må vi også vende tilbage fra det hindsedes med en lille Bali opdatering.

Siden sidst er vi rykket fra Jembrana i det sydvestlige Bali og op i bjergene midt på Bali. Her har vi boet i blandt rismarkerne og fordybet os i afgrødernes cyklus. Eller det havde vi ihverfald forstillet os, men de havde lige høstet og pløjet markerne så det blev mere til et ophold i en plører Mark. Alt sammen en del af Bali oplevelsen. Enligt var det slet ikke så slemt.

På vejen besøgte vi, som I nok havde gættet, et hinduistisk tempel. Endnu et af de 6 vigtige, et buddistisk tempel og et lokalt marked, hvor vi købte en masse frugt.

Tempel, og en meget afslappet abe. Aberne kan godt lide at holde til i templerne, fordi der her ofres frugt under bøn. Det snupper aberne engang i mellem

Herfra er vi endnu en gang rykket videre, denne gang til nordvest Bali nær Menjangan øen og Java. På turen dertil: lidt templer og et stort vandfald.

Mimpi Menjangan Resort som hotellet i nordvest hedder er bygget oven på nogle gamle varme kilder. Derfor er der på hotellet store æggelugtene varme pools, hvor man kan bade. Hold da op hvor var det varmt, men så længe man ikke har dårligt hjerte, eller forhøjet blodtryk, skulle det var sundt for kroppen og på Bali anses kilderne som værende hellige. Vi har endda vores egen kilde på vores “værelse” i en lille have vi også har. Rigtig hyggeligt hotel. Måske det bedste indtil videre.

Under opholdet i Menjangan har vi også været ude og snorkle i koralrevet nær Menjangan Ø. Revet er fredet og hjemsted til et utal af forskellige fiske arter. Trods lidt nervøsitet, og en god guide, kom vi alle 3 i vandet. Nord siden af Bali ligger ud til Bali havet og derfor er vandet en rigtig dejlig temperatur. Efter lidt justering af maske og snorkel kunne vi for første gang dyppe hovedet ned under vandet. Hold da op en verden der åbnende sig. Hundredevis af fisk, i alle regnbuens farver, i store stimer og i små par var at se overalt under vandoverfladen. Vi havde 2 forskellige steder vi skulle snorkle og begge var utrolige. Klart en anbefaling også selvom man måske er bange for åbent vand og lettere utryk ved fisk. Det var intet problem. Alle usikkerheder bliver glemt når først man får hovedet under vand og den helt nye verden åbner sig. Vi så en masse forskellige fisk alt fra et ene par klovn fisk (kendt fra Find Nemo) gemt i deres søanamone-hjem blandt koralerne, til en ensom grøn skildpadde dybt nede ved bunden. Efter første dyb, spiste vi frokost på øen Menjangan, der er en nationalpark. Hvert forår immigrerer store mængder rådyr til øen for at tilbringe sommeren der. En svømmetur på omkring 2 kilometer. Fra øen kan man også se vulkanen på Java.

Som kendt, må alt godt komme til sin ende, og vi skal endnu engang rejse videre ud i det ukendte. Denne gang til Lovina midt på den nordlige kyst. Turen dertil stod som altid på tempel besøg, hvor vi for første gang deltog i en ceremoni, hvor vi bad sammen med Jimmy og blev velsignet med hellig vand og ris i panden. Denne gang kom vi også forbi en stor gammel varm kilde som man kan bade i. Kilden, der består af 3 store bade, blev tidligere brugt af Japanske soldater til at restituere efter en hård dag på arbejde. Det kunne være et fint supplement at få i Danmark med det nye forsvars forlig. Jeg (Anders) stemmer ihverfald for.

Hvis man nu undre sig over, hvorfor Japanske soldater brugte varme kilder på Bali til afslapning, så er det fordi Bali, og Indonesien, har en lang historie med kolonimagter bag sig. Faktisk var Indonesien en Hollandsk koloni i 350 år indtil Japanerne overtag landet i 1942. Japanerne drev koloni her indtil 1945, hvor de efter en meget tydelig Amerikansk opfordring trak sig tilbage til de Japanske øer. Den 17. August fejre Indonesien således landets uafhængigheds dag.

Vi er nu i Lovina, hvor vi skal ud og se delfiner og meget andet. Lovina ligger nær Balis tidligere “hovedstad” Sangarajan, der er det første sted Hollanderne kom i land engang for længe siden i 1700-tallet.

Som med dyrkningen af ris, føler vi os efterhånden som rigtige tempel-kendere. Vi må trods alt efterhånden have set samtlige templer på Bali. Sådan føltes det ihverfald men lur mig om ikke der gemmer sig lidt flere på vores kommende rejse. En grundigere fortælling om templer, hinduistisk religion og den balinesiske kultur må dog følge i et andet opslag. For nu siger vi farvel og på gensyn fra delfin hovedstaden Lovina. Vi skal tidligt op, for delfiner er mest aktive i de tidlige morgen timer, hvor solen endnu ikke har kastet sine første stråler over himlen, og vandet stadig er køligt.

Sampai jumpa lagi

– SOA