I en lille fiskebåd, i nattens mulm og mørke. Med fuldmånen højt og kraftig på himlen, endnu før solen har kaster sine første varme stråler over landskabet. Dagens bytte: Delfiner.

Således begav vi os klokken 0530 ud på den omtalte delfin jagt. Jagten forgik i en lille, smal, blåmalet fiskerbåd så smal at den har pontoner ud fra hver side for at holde den stabil i vandet. Det var dog ikke strengt nødvendigt denne dag. Det balinesiske hav er formenligt aldrig set mere stille end det var denne kolde morgen. Kun akomponeret at vores styrmand og lyden fra bådens rumlende Yamaha motor var vi de første til at forlade Lovinas kyst, for at sejle direkte ud i det mørke flade hav. Vi skulle dog ikke blive de eneste. Omkring et hundrende både sluttede sig snart til os, alle på jagt efter et glimt af den lunefulde delfin.

Mens nattens hvide måne langsomt blev erstattet af dagens gule sol, lå alle på lur efter tegn på delfinerne. Nu og da gennembrød et hvin, et “ihhh”, et “åhhh” morgenens ro. Et klokkeklart tegn på, at en kinesisk turist havde fået øje på flokken af delfiner. For når ikke de mange mange mange kinesiske turister havde travlt med at tage billeder af sig selv og hinanden, i præcist tilrettelagte photoshoots, råbte og skreg de hver gang delfinerne viste sig. Dette var også signalet til styrmændene om hvilken retning de skulle styre deres båd. Og straks sværmede utallige både mod stedet.

Nå, nok historie fortælling. Hele delfin oplevelsen var faktisk lidt ambivalent. De mange larmende både og turister virkede meget aggressive, det rolige hav og de stille delfiner taget i betragtning. Det virkede nærmest som en tur i en form for makaber zoo, hvor alle jagtede deres egen chance for at komme helt tæt på dyrene. Ofte sejlede bådene i vejen for delfinerne og også over dem så dyrene var tvunget til at dykke ned i sikkerhed under overfladen. Her kunne de holde vejret et par minutter inden de endnu engang var tvunget til at komme til overfladen igen. Endnu engang overdøvede turisternes hvin og skrig larmen fra bådmotorerne. Det utvivlsomme tegn på at delfinerne var blevet fundet. Hver gang fra et nyt sted i massen af både. Først mod højre, næste gang fra Venstre, så forfra, så bagfra. Hver gang delfinerne dukkede op for/fra ny, var fra et helt andet sted. De fleste styrmænd prøvede naturligvis at gætte sig til, hvor delfinerne næste gang ville vise sig. Alt sammen for at give lige netop deres passagerne den bedste mulighed, for at komme helt tæt på dyrene. Dette gjorde også hele oplevelsen til en stor jagt på, hvor delfinerne næste gang ville komme frem. På den måde jagtede 100+ både delfinerne rund i vandet i godt 2.5 time. I vores båd sejlede vi 17 kilometer på de 2 timer og 38 minutter, vi var på vandet. Ikke over et særligt stort areal, men nærmere rundt og rundt inden for en stor cirkel. Delfiner kan holde vejret i cirka 3-5 minutter, og var så regelmæssige, at det faktisk endte med at far, ned til 15 sekunder, kunne forudsige, hvornår de næste gang ville komme op. Dog ikke hvor det var hvinene og skrigene der fortalte os dette.

Delfin jagten finder sted hver morgen, hver dag, i højsæsonen. Det leder også en til at tro, at delfinerne måske faktisk godt kan lide det, og måske endda finder det underholdende sådan at lege med de dumme turister i bådene. Ellers skulle man da tro, at de fandt sig et nyt sted at leve. Men det er svært at sige. Det kan i hvert fald også være en måde, at retfærdiggøre turen over for sig selv. En oplevelse var det, og vi fik også selv vores egne momenter helt tæt på delfinerne. Her svømmede og hoppede de, i bedste delfin maner, i vandet lige ved siden af båden. Disse delfiner var mørkegrå, men som med frugterne på Bali, findes delfiner også i mange forskellige slags her omkring Bali. Vi tog ikke så mange billeder af delfinerne, i stedet tog vi oplevelsen til os når endelig vi var heldige nok til at komme helt tæt på. Det blev alligevel til et par stykker. Både af delfinerne, men også af den smukke Balinesiske morgen. Vi tog også lige lidt af alle de mange både, det så helt tosset ud.

Efter den tidlige morgentur kørte Jimmy, der havde hentet os kl. 0530, os tilbage til hotellet til et bad og en omgang morgenmad. Efterfølgende kørte vi en tur med ham. Blandt andet til Singaraja.

Hollændere kom første gang til Indonesien, for at handle med krydderier, i 1595. I mange år handlede de flittigt med ø gruppens indfødte beboere. Men som det så ofte skete dengang, var dette ikke nok for dem. Med tiden overtog de kontrollen over det, der skulle blive til Indonesien, samt mange andre øer her i området, der dengang kaldtes for “The east Indies”. Her indførte de slaveri og solgte både de dyrkede varer, men også mennesker. I 1846 forsøgte de for første gang at tage kontrollen over Bali. Det lykkedes dog ikke. Først i 1848, efter blodige kampe med de indfødte lykkedes det hollænderne, at få kontrollen, og skabe et fodfæste i det nordlige Bali. Det var intet mindre end her i Singaraja, hvor vi har stået. Her opførte de en stor havn og anlagde en stor by. Derfor er Singaraja, også den dag i dag, præget af en helt særlig Hollandsk-Balinesisk arkitektur, som vi ikke har set lignende de andre steder, vi har besøgt. Hollænderne brugte byen, og havnen, som handelscentrum for deres territorier på Bali. Spoler vi tiden frem til efter Indonesiens uafhængighed d. 17 August 1945 betød det også, at der var en masse god infrastruktur i byen, bygget af vores genboer fra nordeuropa. Havnen benyttes stadig den dag i dag.

I Singaraja besøgte vi også et tempel fra det 15. århundrede. Men i modsætning til de andre templer, vi har besøgt, var dette bevaret som det originalt har set, ud da det blev bygget. Dette prægede også dets udseende. Templet der som mange andre er bygget af lava sten er meget simpelt, uden de ellers hyppigt brugte faver og udsmykning der pryder andre templer. Tidens tand har også sat sine spor i templet, hvor mange statuer og dets lige er slidt ned. Men det var nok mere sådan vi havde forstillet os at templerne her på Bali ville se ud.

Vi sluttede turen af med at besøge nogle store flotte vandfald og vi fik os en god gå tur på vejen dertil.

D. 23/07 rykkede vi videre mod Ubud. På vejen kørte vi også op i, og igennem, bjergene. Højt oppe i bjergene dyrker de grønsager i vildskab. De mange frugtboder langs vejene, er her byttet ud med grønsagsboder. Vi så også 3, ud af kun 4, af de kæmpe søer de har her på Bali. På den ene ligger et tempel i vandet. Det besøgte vi naturligvis. Det er ikke en rigtig dag på Bali uden et tempel besøg. Ydermere, badede vi også i, og ved, nogle store vandfald. Koldt, men godt.

Nu er vi i Ubud, og det er noget helt andet. Her er ufatteligt mange mennekser og trafikken er voldsom. Med utællelige turist shoppe langs gaderne minder det mere om Spanien eller Grækenland. Det er virkelig en anderledes oplevelse, end vi har haft på resten af øen. Men lækkert hotel. Vi skal være i Ubud i vores sædvanlige 2 dage inden vi drager videre mod vores sidste destination, Sanur. Her skal vi lade batterierne op, inden vi tager på vores lange rejse tilbage mod det kendte, og dejlige, Danmark. Ude godt, hjemme bedst. Bali har været dejligt, og en kæmpe oplevelse. Men nu er vi så småt også ved at være klar til at komme hjem. Tilbage til rugbrød og regnvejr. Det har også sin charme.

Sampai jumpa lagi

⁃ SOA