Lørdag – Rouge Harbor – Diane & Byron

Lørdag 9/8 2014:
I dag er bådturens første dag, og også første gang jeg har sovet ombord på en båd. At sove på en båd der rokker fra side til side og er i konstant bevægelse er en anderledes oplevelse. Men faktisk var det ikke så galt og hvis man sørger for at tænke på bådens “rokken” som at blive lullet i søvn i stedet for som noget der er træls så er det faktisk meget rart. 😀

Da vi vågnede gik vi op i byen efter morgenmad, hvor jeg igen fik en morgenmads sandwich, hvilket er noget jeg lige skal vende mig til, altså at spise en sandwich til morgenmad i stedet for en bolle med smør eller noget i den stil.

Da vi kom tilbage til båden var Herbs forældre Diana og Byron kommet. De sejler med os den første weekend af bådturen. Men først skulle vi sejle dem hen til deres båd, som lå fortøjret i Friday Habor,  et par timers sejltur fra Anacortis. I havnen, inden vi sejlede, så vi en sæl der svømmede tæt forbi vores båd. Der er en del sæler heromkring, og de er virkelig søde og det er sjovt at se vilde sæler så tæt på!

På sejlturen fra Anacortis til Friday Harbor gyngede båden SÅÅ meget fra siden til side, at vi var nødt til at sikre forskellige ting og holde fast på glas og kaffekedlen på komfuret. Jeg sad og ventede/ forventede at søsygen ville komme snigende, men af en eller anden underlig grund blev jeg ikke søsyg, på trods af båden nærmest vendte horisontalt mere end vandret! Alligevel er jeg dog ikke blevet søsyg… ENDNU!  🙂

Men jeg må sige, at jeg pludseligt forstå hvorfor alt er sikret og låst fast så grundigt. F.eks. er skufferne lukkede med et system, så man skal trykke opad og derefter trække dem ud når man vil åbne dem. Også køleskabslågen er lidt speciel og så er der grummilister i bunden af alle kopper, tallerkner, skåle osv. der skal hindindre dem i at glide rundt.

Karen har medbragt halvdelen af Nicolas legerum, virker det som. Vi har en hel masse forskelige aktiviteter at få tiden til at gå med. Aktiviteten vi valgte at give os i kast med på den første sejltur var strikning. Karen havde købt en Mickey Mouse stikkesæt, hvor Mickey Mouse lærer børnene at stikke på instruktioner. Dog havde de prøvet sættet sidste år uden held, da hverken Karen, Nicola eller Frida (den tidligere au pair) vidste, hvordan man stikkede. Derfor var det heldigt at jeg havde prøvet at strikke før for selvom det er mindst 8 år siden jeg har strikket sidst, og at det nok var noget så simpelt som et tæppe til Malte min tøjbamse eller et tørklæde til min barbiedukke jeg da strikkede, kunne jeg alligvel huske, hvordan man gjorde det efter at have haft strikkepindene i hånden i få minutter.

Da vi havde sat Herbs forældre af i Friday Harbor (San Juan øen) satte vi kursen mod Rouge Habor. San Juan øgruppen ligger lige på grænsen mellem USA (Washington) og Canada. Området vi sejlede i er kendt for at være et sted man kan se hvaler. Og folk betaler dyrt for at komme på en “whale-watching tour” her. Jeg var lidt træt, så jeg havde lagt mig til at sove, men pludseligt vækkede Karen mig og sagde at jeg bare var nødt til at stå op, fordi vi kunne se hvaler fra båden! Det er ikke særlig tit de ser det! Og rigtigt nok var der 3 spækhuggere ikke så langt fra vores båd! Det var et vildt syn at se dem svømme, sprøjte vand og dykke!!! Vi stoppede båden for at se på dem med kikkerter.  Især en af spækhuggerne var rigtig store, nok en bedstefar hval. Folk betaler for at se dem, men vi fik den oplevelse ganske gratis! Ret utroligt!

Efter en lille times sejllads kom vi frem til Rouge Harbor. Vi brugte resten af dagen på bl.a. At lege  “kajak – tag” (altså kajak fange) med min og Herb i en dobbelt kajak og Nicola og hendes Grandpa Byron i Byrons robåd. Ellers padlede vi rundt mig, Nicola og Herb og jeg var så “heldig” at have det forreste sæde, med Nicola i sædet bag mig, så jeg blev ret våd fordi Nicola, som Herb siger: “is a pretty crazy padler”, hvilket jeg må give ham ret i! 😀

Om aftenen tog vi deres dinghy alle 6 (Byron, Diane, Nicola, Herb, Karen og mig) til havnen, da vi havde kastet anker ude i bugten lige uden for havnen. Vi mødtes med et vennepar og en ven af Herb og Karen ved en restaurant, hvor vi spiste aftensmad. Havnebyen er super flot og de holder en masse bryllupper i løbet af sommeren. Det er sjovt at se flotte hvide stole der er stillet op klart til et udendørsbryllup, som ikke er noget vi gør så meget i i DK, i hvertfald ikke så vidt jeg ved.

Efter aftensmaden havde jeg en meget mærkelig oplevelse. Da vi skulle gå tilbage til dinghy docken slingrede jeg og gik rundt som en fuld person. Jeg ramte mit knæ ind i en bænk og måtte støtte mig til en væg. Det var totalt underligt og jeg tror nok jeg fik skjult det så folk ikke troede jeg var en tosse. Det viste sig da jeg snakkede med de andre om det, at det faktisk var ganske normalt at have det sådan når man kommer på land efter at været på havet i mange timer og ikke normalt er vandt til at sejle. Det er vidst bare noget man skal vende sig til de første par gange man går til og fra land. Gudskelov for jeg kunne ikke forstå hvorfor pokker jeg var så svimmel og slingrende! 🙂 Jeg har fået af vide at man skulle omstille sig hurtigt i løbet af de første par dage, så det satser jeg stærkt på! 🙂

Nicola i haven, hvor der bl.a. bliver holdt bryllupper hver dag.

Bryllups opsætning. Vi så en et par brude og bryllupper mens vi var i Rouge Harbor, hvilket var sjovt!

Den bedste chokoladekage jeg nogensinde har smagt!

Deres cheesecake var også virkelig lækker!