Amerikanere og deres spisevaner
Amerikanerer og deres spisevaner
Hej i dag er jeg så heldig at kunne sove længe, da jeg først skal arbejde kl. 12. Det er meget godt, for mig og Louise holdt filmmaraton hele dagen i går og jeg kom sent hjem. I går var det Labor day, hvilket er en helligdag. Derfor tog jeg over til Louise ved en 10 tiden og vi så hyggede vi os, snakkede, så Frækkere end politiet tillader 2 (som jo forgår i LA, hvor vi lige har været!) og Hitch med Will Smith og derudover gik vi også en tur rundt om Green Lake som var en tur på ca. 7 km, mens vi spiste Ben and Jerrys isvafler mums! Vi snakkede så meget og hyggede os, at det føltes som om vi kun havde gået i en halvtime efter 2 en halv time 🙂
Her til morgen gik jeg ned for at skulle have morgenmad og ser at vi hverken har nogle morgenmadsprodukter, boller, pålæg, smør, frugter og næsten ingen mælk. Til gengæld har vi altid rigeligt pizza, dåsesupper, frost tærter, nachos chips og kiks på lager. 🙂 Gud forbyde at vi skulle løbe tør for det! Selvom vi flere gange er løbet tør for mælk og smør i 2 dage og ikke har noget pålæg, frugt eller kød at spise til frokost. Men sådan fungerer det herovre. Vores store køleskab er næsten altid halvtomt, fordi de spiser ude så tit og ikke laver mad hjemme så tit. Og når vi så endelig laver mad hjemme så ved de det på forhånd og køber kun ind til hvad de skal bruge til at lave maden. Det er noget jeg lidt savner fra DK, men som vi Cultural Cares (mit bureau) motto er: “it is not wrong, not right – just different”! 😀 Haha Og det er ikke kun min familie, der ikke køber stort ind ad gangen, som vi ville gøre med mælk, smør, pålæg osv. derhjemme sådan er de andre pigers familier også. Så f.eks. køber vi sådan noget specielt delicatesse pålæg i min familie, men vi køber kun f.eks. en pakke med kalkun og spiser det og aldrig sådan vi har en masse forskelligt der kan vare en uge. Derfor gælder det om at være kreativ og finde på alternative ting at spise indtil de får handlet f.eks. morgenmads produkter ind igen (jeg ved ikke hvornår det er) for vi har kun 2 skiver brød tilbage også. Jeg kan ikke helt finde ud af deres system med at handle, for hvis vi løb tør for f.eks. mælk i DK ville far eller mor sørge for at tage forbi en butik på hjem fra arbejde eller noget. Nå men det synes jeg bare lige jeg ville dele og det er jo på INGEN måde fordi jeg sulter! Deres portioner er kæmpe herovre! 😀
Hav det godt derhjemme!
Hej skat
Tror da heller ikke at de sulter, men regner de ikke med at Nicola og dig skal have noget at spise til morgenmad??? Velbekomme…………