33 timer og 44 minutter. Fra Odense Banegård til Depasar på Bali.
23 timer 25min flyvetid, 7 tidszoner , 6 timers layover, 4 film, 3x lufthavn Security, 3 fly måltider, 2 timer i tog. Danmark, England, Singapore, Indonesien.
Således kan du komme fra lille Odense igennem nogle af verdens travleste brændpunkter og tværs over jordkloden til Denpasar på Bali.
Forud for skal der betales turist skat, visum, underskrives told deklaration og vaccineres.
Men herfra kan dit rejseeventyr også for alvor begynde.
Vores begyndte med at blive hentet i lufthavnen af vores driver, Jimmy, som stod klar med et navneskilt med mors navn på. Ligesom i filmene. Jimmy, som skal vise os rundt op Bali, kørte os igennem Denpasar til vores første hotel Nusa Dua Beach Hotel and Spa som ligger i Nusa Dua.
Nusa Dua er et 350 hektar stort område beliggende i syd øst Bali, på Bukit halvøen, hjemsted fra over 24, 4-5 stjernet hoteller. Det første hotel åbnede i 1981 og siden er det vokset eksplosivt med både internationale kæde hoteller og med lokale stats ejede hoteller. Nusa Dua byder også på et stort center “The Bali Collection”, som nok bedst kan beskrives som en blanding mellem Rosengårdscenteret og Tivoli, foruden museer, restauranter og en 20 km lang strand promenade.
Vores første hotel, The Nusa Dua Beach Hotel and Spa, er et KÆMPE 5 stjernet hotel med 3 udendørs pools, komplet spa faciliteter, 4 restauranter, 4 barer, 2 tennis baner, 3 squash baner, fitness center og direkte adgang til stranden. Her ankom vi lidt i 1 om natten, så det var på hovedet i seng. Vores hotel værelse er et dobbelt forbundet værelse, så enligt 2 værelser med en dør igennem. Et rigtig dejligt sted.
Vores første dag bød på en lækker morgenmads buffet på hotellet med alt fra den vestlige verdens morgenmads borde og også fra den asiatiske. Så hvis du vil have sushi eller stegte nudler til morgenmad så er det en mulighed. Efter morgenmaden stod det meste af dagen på afslapning og læsning på stranden for at kurere den værste jetlag, men det blev også til en lang gåtur langs stranden. Til aften prøvede vi kræfter med en balinesisk restaurant på hotellet. Alt i alt en interessant oplevelse, lad os bare sige det. Vi fik prøvet lidt appetizers, far en suppe, en masse forskellige fra buffeten til hovedret og dessert med balinesiske kager og kokus is. Ikke dårlig mad, men ikke et nyt fortrukken køkken at dukke ned i når vi kommer hjem. Mor var mindre imponeret, som I nok kan forstille jer. Det skal dog vise sig at også hun er medtaget af den balinesiske ferie stemning, for i morgen ( i går som jeg skriver dette) går hun noget ud over hendes kulinariske grænser og prøver kræfter med en masse som hun for en livstid siden har dømt ude.
Efter et 3 timer langt mad, jeg ville ikke kalde det helvede ej heller en tur i den kulinariske himmel, undersøgte vi det enorme resort, spillede lidt bordtennis, dart, fik en gratis velkomst drink inden vi fortrak os tilbage til hotel værelserne og hørte det sidste af dagens Tour de France på P4. Bali er 6 timer foran Danmark så det blev til en sen afslutning på dagens etape for os. Faktisk var klokken over 23.
Søndag d. 14 ( 2. Dag på Bali) hentede Jimmy os på hotellet, han havde planlagt dagens aktiviteter. Bali har 6 særlige vigtige templer for de hindu troende. Taman Ayun, Goa Gajah, Tirta Empul, Ulun Danu Beratan, Tanah Lot og Uluwatu templet. I dag havde Jimmy planlagt at vi skulle se det sidst nævnte tempel, Uluwatu, også kendt som abe templet. Templet også kendt som Pura Luhur Uluwatu for de lokale, er et unik tempel placeret på en stejl klippe 70 meter over havet. Det er den Majapahitiske munk, Mpu Kuturan, der er krediteret for at have fundet stedet og bygget det originale tempel. Dette er siden udbygget i det 11. Århundrede. De Balinesiske hinduer tror at hinduismens tre kræfter – Brahma, Vishnu og Siva – møde her. På grund af denne sammenkomst af treenigheden er Uluwatu et sted for tilbedelse af Siva Rudra, der er den balinesiske hinduismes guddom der råder over alle elementer og aspekter af livet i universet.
Templet er kendt som abe templet på grund af de op mod 400 aber der er bosiddende der. Så gem solbrillerne væk, ellers går det ikke længe før der er en abe der får sig et par nye ray-ban. Templerne her på Bali er ikke bygninger som man måske ville forstille sig, men et enkelt, eller en samling af, hvad jeg bedst vil beskrive som en skulptur. Dette gør det selvfølgelig overhovedet ikke rette, men bedre ord til at beskrive det har Google ikke kunne producere. Se billede. Templerne kommer i forskellige størrelser, former og detalje grad. Hver familie har deres eget tempel som de beder ved, hver landsby har et større tempel et og så er der de store vigtige templer som også fungere som bedested. Altså, der er rigtig mange templer her på Bali. Du kan ikke gå i 5 minutter uden at se et. I rismarkerne har de templer for at bede til guddommen der beskytter markerne, dette for at holde de onde ånder fra deres afgrøder. Ved havet har de templer for at holde de onde ånder fra haven væk og sørge for at havet ikke opsluger jorden. Mange mange flotte templer.
På vejen til Uluwatu spurgte far tilfældigvis ind til den særlige Luwak kaffe som de laver i Indonesien. Kort sagt er Luwak kaffe kaffebønner der har været spist og fermenteret i Luwakkens mave. Luwakken (en katteagtig gnaver) spiser kun de bedste bønner og ved fermentationen forfines bønnerne og en stor del af koffeinen forsvinder. Der er selvfølgelig også en særlig historie bag, hvordan de lokale oprindeligt er begyndt med at bruge bønnerne fra Luwakken, men det er en lang historie forbundet med Indonesiens tidligere kolonimagt Holland at gøre, den må komme en anden gang.
Nå, tilfældigvis kørte vi forbi et sted, hvor de solgte Luwak kaffe i samme minut far spurgte ind til dette, så bilen blev slynget ind til siden. I det der nærmest var en lille skov i vejsiden blev vi ført forbi mange at de frugttræer der gror her på Bali (banan, kokus, mango, vanilje, paraya, cacoa osv) og også en indhegnet Luwak. Her fik vi, på husets regning, serveret en prøve smagning på 16 forskellige te og kaffer, og vi bestilte selvfølgelig også Luwak kaffe. På Bali, og nok også i meget af resten af Asien, laver de te af en masse forskellige frugter, grønsager og urter. Alle har de mange fantastiske virkninger på kroppen og vores immunsystem. Alle var ganske gode.
Nå, nok side spring. Dagen er stadig kun lige begyndt. Da vi ankom til Uluwatu templet skulle vi iklædes et klæde for benene, da man skal have tildækket ben for, at måtte færdes omkring templet. Det blev et flot lilla et af slagsen. Templet var utroligt flot og naturen omkring det endnu mere så.
Fra Uluwatu tog vi til stranden ved Melasti. Her havde Jimmy planlagt, at vi skulle overvære den traditionelle balinesiske dans Kecak.
Kecak er en balinesisk hindu dans and drama der er baseret på historien om Ramayana. Den udføres primært i templer og landsbyer rundt om på Bali, hver dag klokken 18. Også kendt som Ramayana monkey chant, er det en dans udført i en cirkel af 50-150 mænd iført lændeklæde. Dansen udføres uden musik, men kun ud fra rytmen fra det “Chak” som mændene messer. Forestillingen viser kampen, Ramayana, hvor den abe lignende Vanaras hjælper prins Rama bekæmpe den onde konge Ravana, der har kidnappet Ramas kone. Hvis man vil vide mere vil jeg anbefale Google, for det var lidt svært at følge med i må jeg nok indrømme. Men en utrolig imponerende forstilling, som blev udført i et amfiteater på en klippeside ud over vandet.
Fra klippeside i Melasti tog Jimmy os igennem Denpasars små og urolige gader og en lokal restaurant, hvor vi skulle spise aftensmad på stranden. Vi spiste bogstaveligt talt i vandkanten ved et bord med en 10 graders hældning ned mod vandet, og hvor stolen langsomt sank dybere og dybere ned i sandet som aftenen gik. Menuen valgte vi selv fra restaurantens fiske bassin ude foran. Mor havde lange øjne. Men vi valgte usikkert en rød snappe, en masse store rejer og en blæksprutte. Cirka 800 gram af hver, fanget i de tidlige morgen timer samme dag. Måltidet blev grillet og serveret sammen med ris og stegte grønsager. Jeg havde tidligere spurgt Jimmy ind til tempe (en grøn bønne pasta) så det fik han, i koordination med køkkenet, også fremstillet, friture stegt. Rigtig lækkert. Alt det gode fra havet blev også serveret og det var faktisk alt sammen rigtig lækkert. På Bali spiser de fleste med fingerne, da det er nemmere at spise ris sådan, så den chance greb far og indtog måltidet med fingerne sammen med Jimmy. Utroligt nok prøvede mor også kræfter med de store grillede rejer, vi selv skulle pille, og med et sidste overbevisende ord fra Jimmy prøvede hun også den røde snappe. Ikke livretten, men det behagende også hende. Blæksprutten kom dog ikke på hende tallerken.
Fra et sent men overraskende godt og billigt fest måltid på stranden kørte Jimmy os hjem til hotellet, hvor vi blev sat af omkring 22. Resten af aftenen kan I nok gætte jer til. Tour de France på P4 og så i seng.
I dag d. 15/7 flytter vi til vest Bali til et nyt hotel. Mere om det snart.
Sampai jumpa lagi
– SOA